EVENT: Kalahari-aften

Stifteren af Kalahari Lifestyle, Carina Frank, besøger Danmark, nærmere bestemt WittClinic – og du er inviteret!
Glæd dig til en fantastisk spændende og informativ aften i WittClinics lækre rammer tirsdag 31. oktober 2017 kl. 18.30.


Kalahari-aften hos WittClinic

Stifter og direktør for Kalahari Lifestyle International, Carina Franck, voksede op på en farm i Kalahari Ørkenen, hvor de rullende sandbanker og den uendeligt blå himmel var hendes barndoms legeplads og inspirationen til hendes livsværk.

I de sidste ti år har Carina arbejdet i spidsen for den internationale skønhedsbranche, som er i konstant rivende udvikling. Carina har skabt en serie af spaprodukter i verdensklasse, der indfanger Kalahari Ørkenens unikke karakteristika.

Carina og hendes team har udviklet hvert produkt til perfektion, og der er anvendt de reneste ingredienser naturen kan tilbyde. Hvert eneste produkt indeholder en buket af rene, naturlige olier fra Kalahari Ørkenens rigdom af planter og urter.

Vi byder på en lækker tapasanretning inkl. vin og vand og vil i løbet af aftenen servere vores lækre juicer lavet på Witts egen slowjuicer.

Det er yderst sjældent, at Carina Frank besøger Danmark, så derfor må du ikke gå glip af denne mulighed for et spændende foredrag og en masse viden om denne unikke hudplejeserie. Vær opmærksom på, at foredraget er på engelsk.

Vi glæder os til at se dig!